ferier herhjemme og sydpå

Vores første ferie varede 2 dage.
Vi lånte mine forældres lille campingvogn og kørte til Hals hvor vi havde fået lov at være på vores nabos ubebyggede sommerhusgrund, det var lykken, ungerne var ellevilde og nød det par feriedage.

Det gav blod på tanden så året efter tog vi til Hartzen med et stort villatelt, vi havde trailer efte vores gule Polski Fiat som slæbte os alle 7 afsted, alle 5 unger i bagsædet, men ikke et kny hørte vi om at de var utilfredse, de var glade for at komme på ferie, Pia den mindste lå mest på hattehylden, da pladsen jo var trang, ellers sad hun mellem Kamma og mig foran.
Hartzen var rigtig skøn med fortovscafeer og musik i gaden, vi var i Goslar og se klokkespillet, og vi var ved den Østtyske grænse og se hvordan der var lukket for indtrængen til Østtyskland, vagterne der patruljerede med maskingevær, vi var i de gamle koncentrationslejre og se hvor frygteligt fangerne var blevet behandlet, der var film fra dengang, ja man fornemmede næsten stemningen og rædslen.

Vi nød også at være på campingpladsen, hvor ungerne snart fandt legekammerater.

Da vi havde været af sted med telt var jeg af den mening at det gjorde jeg ikke mere, nu skulle vi have campingvogn, så den købte vi året efter, en Baily, som vi da lige kunne være i, vi var godt pakket, Bo den store lå på gulvet i en sovepose om natten, vi var et år mere i Hartzen.

Året efter igen fandt vi ud af at campingvognene var for lille og købte en Detlef Beduin 5.0, der kunne vi alle 7 overnatte i sengene, så det var ren luxus.
Den havde vi i 18 år og det var rigtig godt, den var mange gange i Østrig og Hartzen.
Vi var i Svinkløv hver sommer i en uge og tit nogle weekender, vi var på Stensballe camping ved Horsens, på fyn, Langeland og Tåsinge, og kørte sønderjylland tyndt.

Hvert år i påsken var vi 5 dage i nord Tyskland, hvor vi bare kørte på må og få og så forskellige ting alt efter vejret, vi har været inde og se Slesvig museum, det var vist kun Kamma det gad det, ungerne var ikke særlig begejstrede for det og jeg slet ikke.

Turene til østrig var også skønne, vi var i Inthal, på Inthal camping, den ligger i det smalle stykke i Østrig, så der var ikke ret langt til Italien og Sweitzh, så der var vi på endagsture til, hver gang vi var på ferie, vi nød turene til Vipetino, hvor vi handlede, ungerne havde sparet penge op i løbet af året og betalte selv deres indkøb, de var godt stolte når de havde købt nyt tøj og andre gode indkøb.

Vi var på mange ture op i bjergene med 17 % stigning og kun et lille træ gelænder til afskærmning ved kanterne, det var ikke lige sjovt for os der har højdeskræk.

Vi kørte på Brenner Autobanen til Italien og ad den gamle vej hjemad, den med hårnålesvingene.

Vi var altid inde i Fulda og få en sigeuner snitzel, det var helt traditionet både på vej ned og på vej hjem, Fulda var næsten som at komme hjem, der er vi kommet i mange år på samme spisested, Kristians far kom der altid da han kørte sydpå og har haft hele sin børneflok med derinde så de var godt kendt af værtsparret, de var også vildt begejstrede da jeg kom der med Kamma og 5 børn, vi blev altid taget godt imod af både krofatter og kromutter, som lige skulle høre nyt om familien, om far og mor stadig havde det godt, og de frydede sig over at 3 generation nu kom der.
De morede sig med at lave væddemål angående om vi købte snizel i år, og det gjorde vi altid, for det er verdens bedste snitzler man får dernede, især zigeuner snitzlen.

Kris mente altid, at når vi kørte i Kassel bjergene, kunne han allerede se Østrigs bjerge, der var dog et godt stykke vej tilbage.

Vi tog gerne et par overnatninger når vi kørte til Østrig, kørte for det meste hjemmefra tidligt, spiste vores morgenmad på en p-pladsved Viborg for ungerne havde ikke ro til at vente og spise hjemme.
Næste rast var i Padborg, hvor vi handlede lidt i grænsebutikkerne.
Dernæst gjorde vi holdt ved Hanover og overnattede nok der.
Dagen efter overnattede vi ved Fulda eller i nærheden af Munchen. 

Stor var glæden når vi endelig var fremme ved campingpladsen, her var lejerchefen en Brøgger og de hæftede sig meget ved mit mellemnavn Brøgger, så de huskede os fra år til år,  trods rigtig  mange campister på pladsen.

Vi nød dagene med at køre ud i det blå, eller at nyde solen på pladsen, ungerne badede i den skønne svømme pøl, hvor der dagligt var konkurrencer.
Om aftenen var der tyrolerfest på tarassen med sang og musik, grill mad og store  fadøl, ungerne fik spizi, en blanding af fanta og cola.



Klik på bogen og siderne for at bladre i billedbogen:
Din "Flash" afspiller har brug for at blive opgraderet

For at se denne side kan du klikke her for at hente den seneste version af "Flash" fra Adobe. Når installationen er overstået kan du vende tilbage hertil og se siden.

Hvis du ser denne besked selvom du lige har opgraderet Flash så prøv at lukke alle Internet Explorer vinduer ned, start op igen og kom tilbage til denne side.

Du kan også klikke her for at se billedbogen uden at hente Flash, med det kan godt være det ikke ser ud som det skal.